Bliv klogere på arv, testamente og fremtidsfuldmagt

Dato: tirsdag 30. april

Tid: kl. 17:00 - 18:00

Placering: online foredrag

Varighed: 1 time

Webinaret foregår online og kræver tilmelding for at kunne deltage.

Er et testamente relevant for dig? Hvad er en fremtidsfuldmagt? Overvejer du at betænke kræftsagen i dit testamente?

Nu kan du tilmelde dig vores gratis webinar, og få indblik i arvereglerne. Du kan også blive klogere på, hvad du skal være særligt opmærksom på alt efter om du er gift eller ugift, og om du har børn.

Der kan være mange tanker og spørgsmål forbundet med at oprette et testamente. Derfor afholder vi nu et webinar, hvor du kan blive klogere på arveloven.

Vores dygtige arveretsadvokater, Charlotte Hjeds og Karin Suhr Pullen, får dagligt mange spørgsmål om arv og testamente. Du kan derfor glæde dig til et webinar, hvor du får indblik i deres faglige viden om arveloven, og hvor du samtidig får mulighed for at stille spørgsmål.

Hvem kan deltage?
Webinaret henvender sig særligt til dig, der er nysgerrig på arvereglerne og ønsker viden om, hvad du skal være særligt opmærksom på i netop din livssituation.

Du bliver bl.a. klogere på:

  • Hvem arver dig?
  • Gode grunde til at oprette testamente
  • Hvem skal betale boafgift og hvor meget?
  • Hvordan opretter du en fremtidsfuldmagt, og hvornår træder den i kraft?

Praktisk information om webinaret
Straks efter du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail. Tjek gerne om mailen kan være landet i uønsket post/spam. Dagen inden webinaret, modtager du det link, du skal bruge for at deltage i selve webinaret.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med webinaret i privatlivspolitikken her

Mød Kræftens Bekæmpelses eksperter i arv og testamente

Til webinaret fortæller vores arveretsadvokater Charlotte Hjeds og Karin Suhr Pullen om, hvordan arveloven er skruet sammen, og hvordan et testamente er med til at sikre dem, du holder af.

Karin Suhr Pullen

Karin er uddannet jurist fra 2000. Hun har arbejdet med arveret siden 2004. De seneste 10 år har Karin arbejdet som advokat med speciale inden for familie- og arveret. Hun har i flere år holdt foredrag om arv og testamente, og undervist på jurastudiet på Københavns Universitet. 

Charlotte Hjeds

Charlotte er uddannet jurist fra 1987. Hun har arbejdet med arveret næsten hele sit arbejdsliv: Først som advokat hos en autoriseret bobestyrer og de seneste 21 år i Kræftens Bekæmpelse - som leder af kontoret for arvesager. Charlotte har holdt foredrag om arv i Kræftens Bekæmpelses regi i 15 år.

Få indsigt i arvereglerne allerede nu

I arveguiden kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på i netop din livssituation, og hvordan arveloven hænger sammen. Du får indblik i, hvordan du får oprettet et testamente, og du kan se eksempler på, hvordan arven fordeles med og uden testamente. 

Det er en guide, som du kan bruge, uanset om du ønsker at betænke Kræftens Bekæmpelse i dit testamente eller ej.